Heritage Chair (FH419) er en elegant lænestol i læder designet af Frits Henningsen. Heritage Chair har bløde, elegante linjer og en enestående kvalitet, der er gennemført ned til mindste detalje. Stolen vidner om designerens konstante stræben efter det perfekte.
Henningsen har hentet inspiration til sit 1930-design i stilarter fra blandt andet det franske kejserrige og 1600-tallets Storbritannien. Resultatet er en klassisk, fuldpolstret stol omhyggeligt udført over et stel i massiv bøg. Heritage Chair er komfortabel og indbydende og bliver ofte rummets foretrukne siddeplads.
Heritage Chair fås med den matchende fodskammel (FH420) for ekstra komfort.
Heritage Chair fås i tre lædertyper samt et antal forskellige farver. Du kan vælge den lædertype, som du ønsker. Efterfølgende vil én af vores møbelkonsulenter kontakte dig omkring farven.
Mål
Bredde: 76 cm
Dybde: 95 cm
Højde: 102 cm
Sædehøjde: 41 cm
Kan du ikke finde den model, du gerne vil have, eller har du spørgsmål, så brug vores chat eller ring til os på 9734 1344.