The Canvas Chair er en lænestol designet af Børge Mogensen i 1970 og bliver produceret af Fredericia Furniture. Stolen er desværre et af sidste møbler, Børge Mogensen designede før sin alt for tidlige død i 1972. Tegninger har ligget i arkiverne lige siden, men er nu endelig sat i produktion.
Canvasstolen viser Børge Mogensens talent for funktionelt design med fokus på det enkle formsprog. Hans forkærlighed for naturlige materialer inspirerede ham til sædet og ryggen i lærred, hvor stoffet er spændt ud mellem to runde stykker træ, og samtidig er stellet udført med vandrette og lodrette linjer, som er Børge Mogensens varemærke. Det giver kontrast samtidig med en forbløffende visuel ro.
Selv om stolen blev designet i 1970 som modreaktion til de prangende møbler fra 1960'erne, så er The Canvas Chair med sit jordnære uformelle udtryk og de ærlige materialer stadig relevant i dag. Stolen har en usminket autenticitet, som særligt tiltaler det moderne publikum.
Mål
Højde: 76 cm
Bredde: 74 cm
Dybde: 65,5 cm
Sædehøjde: 41,5 cm
Kan du ikke finde den model, du gerne vil have, eller har du spørgsmål, så brug vores chat eller ring til os på 9734 1344.