Udsalg (udstillingsmodel) Kun 1 stk.
*FRI FRAGT TIL KANTSTEN*
Den Spanske Stol er en ikonisk dansk designklassiker, designet af Børge Mogensen i 1958. Stolen er et fremragende eksempel på den danske møbelguldalders fokus på funktionalitet, ærlige materialer og gennemtænkt håndværk.
Kombinationen af massivt eg og kernelæder giver stolen et rustikt og eksklusivt udtryk, som kun bliver smukkere med tiden. De brede armlæn tilfører stolen karakter og fungerer samtidig som praktisk afsætningsplads til eksempelvis kopper og glas.
Den Spanske Stol er inspireret af en traditionel stol, som Børge Mogensen oplevede under en rejse til Andalusien. Hjemme i Danmark moderniserede han formen og skabte sin egen version med karakteristiske brede armlæn, enkle linjer og geometrisk præcision. Spænderne i læderet gør det muligt at stramme ryggen op, efterhånden som læderet giver sig, hvilket sikrer en god og komfortabel siddeoplevelse gennem mange år.
Læder
Brun kernelæder
Stel
Massiv eg, sæbebehandlet
Udstillingsmodeller er møbler, der har stået fremme i butikken og har været brugt til demonstration. Modellerne kan derfor have mindre brugsspor. Kontakt os for mere information.
Kan du ikke finde den model, du gerne vil have, eller har du spørgsmål, så brug vores chat eller ring til os på 9734 1344.